Når to mennesker gifter sig, bliver de automatisk omfattet af lovens regler om formuefællesskab og arv. Men mange er ikke klar over, at disse regler kan ændres – og i nogle tilfælde bør ændres – gennem en ægtepagt. En ægtepagt kan få stor betydning for, hvordan arven fordeles mellem ægtefæller, både ved skilsmisse og ved dødsfald. Her får du et overblik over, hvad en ægtepagt er, og hvordan den kan påvirke arvefordelingen.

Hvad er en ægtepagt?

En ægtepagt er en juridisk aftale mellem ægtefæller, hvor de kan bestemme, hvordan deres formue skal fordeles, hvis ægteskabet ophører – enten ved skilsmisse eller død. Den skal være skriftlig og tinglyses digitalt for at være gyldig.

Ægtepagten kan bruges til at aftale særeje, hvilket betyder, at visse værdier ikke skal deles med den anden ægtefælle. Der findes flere former for særeje, og valget af type har direkte indflydelse på, hvordan arven fordeles.

Læs også:

Når arv bliver til særeje – sådan håndteres det i et ægteskab med formuefællesskab

Advokat

Arv kan få stor betydning for økonomien i et ægteskab med formuefællesskab – især hvis den bliver gjort til særeje. Læs, hvordan særeje påvirker delingen af værdier, og hvad I som ægtefæller bør være opmærksomme på for at sikre en fair og tryg økonomisk balance.

Effektiv kommunikation i deleordningen: Sådan får I hverdagen til at fungere godt sammen

Advokat

En god deleordning kræver mere end praktiske aftaler – den kræver respektfuld og tydelig kommunikation. Få råd til, hvordan I som forældre kan samarbejde konstruktivt, skabe tryghed for børnene og undgå unødige konflikter i hverdagen.

Fælles budget efter separation – sådan gør I det muligt

Advokat

En separation betyder ikke, at økonomien skal ende i kaos. Læs hvordan I kan bevare overblikket, fordele udgifterne retfærdigt og skabe et fælles budget, der giver tryghed for både jer og jeres børn.

Planlæg din økonomi i overensstemmelse med familierettens regler

Advokat

Uanset om du er gift, samlevende eller forælder, spiller familierettens regler en central rolle for din økonomi. Læs, hvordan du med den rette planlægning kan skabe tryghed og undgå økonomiske overraskelser, når livet ændrer sig.

Fælleseje og særeje – den grundlæggende forskel

Som udgangspunkt har ægtefæller formuefællesskab (fælleseje). Det betyder, at når den ene dør, deles fællesboet i to: den længstlevende får halvdelen, og den afdødes halvdel indgår i dødsboet, som arvingerne deler.

Med en ægtepagt kan man ændre dette udgangspunkt. Her er de mest almindelige former for særeje:

• Fuldstændigt særeje – værdierne holdes helt adskilt, både ved skilsmisse og død. Den længstlevende får ikke del i afdødes særeje.
• Kombinationssæreje – værdierne er særeje ved skilsmisse, men bliver fælleseje ved død. Det betyder, at den længstlevende stilles bedre økonomisk, hvis ægteskabet ophører ved dødsfald.
• Skilsmissesæreje – værdierne deles ikke ved skilsmisse, men indgår i fællesboet ved død.

Valget af særejeform kan derfor få stor betydning for, hvor meget den længstlevende ægtefælle arver.

Hvordan påvirker ægtepagten arven?

Når en ægtefælle dør, arver den længstlevende som udgangspunkt halvdelen af afdødes formue, hvis der også er børn. Hvis der ikke er børn, arver den længstlevende det hele. Men hvis der er særeje, kan det ændre fordelingen markant.

Et eksempel: Hvis ægtefællerne har fuldstændigt særeje, indgår afdødes særeje ikke i fællesboet. Den længstlevende får derfor ikke halvdelen af det, men kun sin lovbestemte arv. Det kan betyde, at børnene arver en større del, og at den længstlevende står tilbage med mindre.

Omvendt kan et kombinationssæreje sikre, at den længstlevende får både sin egen halvdel og afdødes del af fællesboet – og dermed står økonomisk stærkere.

Hvornår giver en ægtepagt mening?

En ægtepagt er ikke kun for de velhavende. Den kan være relevant i mange situationer:

• Hvis den ene ægtefælle ejer en virksomhed og ønsker at beskytte den ved skilsmisse.
• Hvis der er børn fra tidligere forhold, og man vil sikre en bestemt arvefordeling.
• Hvis der er stor forskel på ægtefællernes formuer, og man ønsker en mere retfærdig balance.
• Hvis man vil sikre, at den længstlevende ægtefælle kan blive boende i huset ved dødsfald.

Ægtepagten kan også kombineres med et testamente, så man både regulerer formueforholdene og den konkrete arvefordeling.

Ægtepagt og testamente – to sider af samme sag

Selvom ægtepagten fastlægger, hvordan formuen deles, bestemmer den ikke i sig selv, hvem der arver hvad. Det kræver et testamente. Mange vælger derfor at oprette begge dele samtidig.

Et testamente kan for eksempel give den længstlevende ret til at sidde i uskiftet bo eller arve mere end lovens minimum. Sammen kan ægtepagt og testamente skabe en helhed, der både beskytter den længstlevende og tager hensyn til børnene.

Professionel rådgivning kan betale sig

Reglerne om ægtepagter og arv kan være komplekse, og små formuleringer kan få store konsekvenser. Derfor er det en god idé at søge juridisk rådgivning, før man opretter en ægtepagt. En advokat eller familieretsjurist kan hjælpe med at finde den løsning, der passer bedst til jeres situation og ønsker.

En velovervejet ægtepagt kan skabe tryghed for begge parter – både i livet og efter døden.